Pludselig landede fremmede militærfly i Grønland. Ingen havde opdaget, at de kom, står der i ministeriets rapport

Stod hændelsen ikke i en officiel rapport fra Forsvarsministeriet, ville det være nemt at tro, at det var en af de anekdoter, som var blevet mere og mere overdrevet, jo flere led den var gået igennem. For det må have medført hævede øjenbryn, da Forsvaret i 2014 ved et tilfælde opdagede, at der var ankommet udenlandske militærfly til en grønlandsk lufthavn – de var mellemlandet uden tilladelse, og uden at man havde set dem komme. »Sagen er blevet fulgt op via de diplomatiske kanaler,« skriver forfatterne tørt om forskrækkelsen, som er symptomatisk for en situation, som stadig gælder: At fjendtlige fly kan flyve fra nord mod syd over eller ved Grønland, uden at blive opdaget, før de nærmer sig USA eller Vesteuropa. For godt nok er der siden strammet op på koordination med civile og militære fly fra venligtsindede nationer. Men systematisk luftrumsovervågning over Grønland er der fortsat ikke meget af. Heller ikke i det Arktis-forlig, som Folketingets partier netop har indgået – på trods af, at netop overvågning og detektion er i stigende fokus i USA, som Danmark i 1951 indgik en forsvarsaftale om Grønland med. Det, der kommer tættest på, er beslutningen om indkøbet af fire langtrækkende droner, som endnu ikke er bestilt og sandsynligvis først kan leveres sidst i årtiet. De kan måske levere et mindre radarbillede af det område, de flyver i. Dertil vil de kommende arktiske patruljeskibe kunne se fremmede fly, der ikke flyver for lavt. Skibene forventes leveret før 2033. »Dronerne kan ikke lave luftrumsovervågning, og de tre nye skibe kan kun se noget, hvor de sejler, og så et stykke ind over kysten,« siger Karsten Marrup, leder af Forsvarsakademiets (FAK) Center for Luft- og Rumoperationer. USA nedlagde koldkrigs-radarkæde Det kan diskuteres, om det er et dansk ansvar at sikre luftrumsovervågning ud over den, der er påkrævet for den almindelige flyvesikkerheds skyld. Ifølge forsvarsaftalen fra 1951 skal både Danmark og USA gøre det, de finder fornødent for at beskytte Grønland. I praksis har Danmark hævdet suverænitet og sørget for kystvagt, fiskerikontrol, havmiljø og lignende, mens USA står klar som militær beskytter, fordi supermagten har brug for øen til at forsvare sig selv med. Det var da også netop USA, der installerede og drev den såkaldte DEW-line under Den Kolde Krig – en radarkæde, som gik tværs over Grønland og videre til henholdsvis Canada og Island, så fly ikke kunne slippe uopdagede forbi. Den sidste af radarerne blev slukket i 1991. Men med Donald Trumps fokus på »kontrol« med Grønland af hensyn til »international sikkerhed« er det nærliggende, at Danmark påtager sig mere end tidligere, forklarer Kristian Søby Kristensen, der leder Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Når det gælder ubåde, er der en lignende problematik. Den tidligere omtalte rapport konstaterer »at Forsvaret i dag ikke løser suverænitetsopgaver i relation til undervandsdomænet, da Forsvaret ikke råder over en sådan kapacitet«. Og næsten ti år senere er det stadig tilfældet. For Søværnet har fortsat hverken sonarer eller torpedoer. »Der er to store mangler i tilstandsrapporten om det danske forsvar i Arktis: At kunne se mere under havoverfladen og at kunne se mere i luftrummet over Grønland. Det er de vigtigste steder, hvis man for alvor har lyst til at pøse penge i kapaciteter, vi enten har meget lidt af eller slet ikke har,« siger Kristian Søby Kristensen. Forsvaret overvåger heller ikke under vandet Forsvaret vil aldrig kunne vide, hvad der sker i hver en bugt og fjord. Men danske NATO-løfter om at kunne overvåge i flaskehalsen i Nordatlanten mellem Østgrønland og Storbritannien er længe blevet forsømt. Her, i det såkaldte GIUK-gab, ligger Færøerne centralt. Onsdag kom det frem, at forsvarsforligskredsen endelig har besluttet, hvem der skal levere de såkaldte slæbesonarer til Søværnets fregatter, der kan finde russiske og kinesiske ubåde. Men det er uklart, hvornår de kommer. »Anskaffelse og installation af de nye slæbesonarsystemer i fregatterne forventes at blive gennemført over en årrække,« lyder det. Hvad angår luftrumsovervågningen, er der til gengæld ikke meget nyt. Som det er nu, skal man forestille sig et stort sort kort med små og større områder af overblik fra radarerne i de civile lufthavne i Grønland samt Pituffik Space Base – den tidligere Thulebase. Hertil kommer andre oplyste områder, som bevæger sig rundt på kortet – allierede militærskibe og eventuelle overvågningsfly. Der er intet samlet overblik, der er ikke afvisningsberedskab som over Danmark, og kontrollen med eksempelvis russiske fly beror på at holde øje med, hvornår de letter fra deres arktiske baser. »Vi har ikke nogen permanent luftrumsovervågning hen over Grønland. Der er alle mulige platforme, som sejler rundt langs kanten og kan se noget. Men inde over Grønland er der meget lidt. Man kan i teorien godt flyve fra nord til syd uden at blive set, hvis bare man flyver lavt nok,« siger FAKs Karsten Marrup Regeringen har tidligere lagt op til, at Kangerlussuaqs lufthavn skal klargøres til F-35-jagerfly. I mandagens forlig er det blevet til, at »relevant militær flyaktivitet i Kangerlussuaq lufthavn styrkes«. https://www.berlingske.dk/indland/pludselig-landede-fremmede-militaerfly-i-groenland-ingen-havde-opdaget-at